Polens stærke mand, formanden for regeringspartiet, Jaroslaw Kaczynski, kan med det ny lovforslag om Højesteret i praksis nå sit mål om at gøre det umuligt for Højesteret at kontrollere de love, som regeringspartiet stemmer igennem parlamentet. Det skriver den polske avis Rzeczpospolita. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.
WARSZAWA: En ny lov om Højesteret skal trække tiden ud og gøre det umuligt for dommerne at kontrollere regeringspartiet, skriver dagbladet Rzeczpospolita.
Polens regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) fremlagde fredag et nyt lovforslag om Højesteret, der skal gøre en ende på striden mellem regeringspartiet og Højesteret og imødekomme den internationale kritik, der er regnet ned over Polen fra Venedigkommissionen, EU og USA de seneste måneder.
Skal trække tiden
Lovforslaget ligner en stor indrømmelse fra regeringspartiet og trækker mange af de regler tilbage, som blev indført i december, og som har fremkaldt den internationale kritik.
Den anerkendte borgerlige avis Rzeczpospolita kalder dog loven en leg med tiden og peger på, at den ny lov gør det muligt for regeringspartiet og dermed dets stærke formand Jaroslaw Kaczynski at sætte sin egen mand ind på formandsposten i Højesteret, når den nuværende formands embedsperiode udløber ved udgangen af i år.
Umuligt at kontrollere regeringen
Ifølge den polske avis har Kaczynski indtil nu styret imod to forskellige mål i sine tiltag omkring Højesteret: På langt sigt vil han gøre det umuligt for Højesteretsdommerne at kontrollere den lovgivning, som regeringspartiet stemmer igennem, men på kort sigt har han flere gange prøvet at dæmpe uroen omkring den strid, der er blusset op.
– Indtil videre har de midlertidige indrømmelser fra PiS formand ikke ændret hans langsigtede mål. Den ny lov indeholder også stadig de regler, der i praksis gør det umuligt for dommerne løbende at vurdere de love, der vedtages af PiS. Eftersom Højesteret er overbebyrdet, vil klager over love, der modtages i dag, blive behandlet om cirka to år, skriver avisen Rzeczpospolita.
Ønsker at skrue tiden tilbage
– Ved at fremlægge det ny lovforslag om Højesteret opfører formand Kaczynski sig, som om han ønsker at skrue tiden tilbage. Måske har han erkendt, at omkostningerne ved konflikten er blevet for alvorlige for landet, skriver Rzeczpospolita.
Ifølge avisen indeholder det nuværende lovforslag så mange formelle indrømmelser fra regeringspartiets side, at der aldrig ville være udbrudt nogen strid om Højesteret, hvis det var den lov, der var blevet vedtaget i december. Så ville der i dag kun have været strid om valget af tre højesteretsdommere og ikke strid omkring hele lovgrundlaget for Højesteret
Total krig
– I dag lyder det som politisk fiktion, eftersom vi på det seneste har kunnet observere en total krig om Højesteret, hvor ingen af siderne tager krigsfanger, skriver Rzeczpospolita.
Striden omkring Højesteret splitter i dag det polske system, fordi regeringen, centraladministrationen og anklagemyndigheden følger loven fra december og derfor ikke anerkender Højesterets seneste dom, mens de polske domstole og de regioner og kommuner, der er styret af oppositionspartierne, har meddelt, at de vil følge Højesterets egen forståelse af, hvilke love og domme, der er gældende.
Mulig løsning på konflikten
Den ny lov kan muligvis løse konflikten, skriver Rzeczpospolita, eftersom regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) har sit eget flertal i parlamentet og kan stemme loven igennem.
– Hvis PiS vedtager loven og Højesteret ikke stiller spørgsmålstegn ved dens grundlag, så vil den komme til at udgøre en protese, der vil gøre det muligt for staten at halte sig frem til årsskiftet. Der slutter embedsperioden for Højesterets formand Andrzej Rzeplinski, som PiS anklager for at ophede konflikten. Det er ikke noget tilfælde, at den ny lov indeholder regler, der skal gøre det lettere for en kandidat, der er venligt stemt over for de nuværende magthavere, at indtage stolen efter Rzeplinski, skriver Rzeczpospolita.
Ansvar for Grundloven
Højesteret i Polen tager stilling til om love er i overensstemmelse med Grundloven, men fører ikke almindelige sager, der er anket fra landsretten. Den svarer derfor ikke helt til Højesteret, som vi kender det i Danmark, men er nærmere en forfatningsdomstol.
