Ridderborgen Malbork besøges af en halv million

    Malbork,_turister

    Området ved Gdansk, hvor Malbork ligger, har gennem tiderne været udsat for mange herskere, men i 1457 blev det residens for de polske konger. I 1945 blev store dele af Malbork ødelagt af Anden Verdenskrig, og i 1961 åbnede det første museum på stedet. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    GDANSK: Europas største ridderborg Malbork genopbygges og moderniseres løbende. Polennu.dk har sammen med en halv million andre besøgt borgen.


    Er man på besøg i Gdansk, kan en times kørsel føre en frem til Europas største ridderborg Malbork. Absolut et besøg værd.

    Derfor er det næppe en tilfældighed, at mere end en halv million mennesker hvert år besøger stedet.

    Polsk i 1457

    Malbork blev bygget i perioden fra 1310 til 1398.

    Området har gennem tiderne været udsat for mange herskere, og i 1457 blev det residens for de polske konger. Polen mistede slottet igen i 1772, men det blev atter polsk efter Første Verdenskrig. I 1945 blev store dele af slottet ødelagt af Anden Verdenskrig, men mange af de originale rum findes stadig.

    I 1961 blev Malbork åbnet som museum, og en massiv udbygning af slottet blev færdiggjort i 2007, der bl.a. omfattede flere af de originale riddersale.

    Utrættelig renovering

    – Slottet bliver løbende og omhyggeligt renoveret og genopbygget efter gamle optegninger, siger Tomasz Oczkowski fra den lokale turistorganisation til polennu.dk.

    Hvert år rekonstrueres Slaget ved Grunwald (Tannenberg) 1410 med flere tusinde deltagere på Malbork slottet. Flere gange har arrangement skabt trafikkaos grundet den store interesse for ridderne og forhistorien.

    Audio-guide

    Besøgende kan låne et sæt høretelefoner, der informerer om de enkelte ’stoppe-steder’ på det store Malbork område – og vel at mærke i den besøgendes efter tempo, og på flere sprog.

    Rundvisning på Malbork

    Vor fotograf har besøgt ridderborgen, og beskrevet en lille rundtur i tekst og billeder. Se herunder.

    SE BILLEDER

    polennu.dk: Fotograf Martin Bager har besøgte Malbork ved Gdansk.

    Malbork blev bygget i perioden fra 1310 til 1398.