Uffe Ellemann på arbejdsbesøg i Gdansk

    Uffe_Ellemann-Jensen_på_arbejdsbesøg_i_Gdansk_polennu

    Danmarks tidligere udenrigsminister kom i går til Gdansk som optakt til Baltic Development Forum (BDF) Summit i oktober, i den polske Østersøby. På billedet ses organisationens danske direktør Hans Brask, Danmarks tidligere udenrigsminister og formand for BDF, Uffe Ellemann-Jensen og polennu.dk’s Zuzanna Armada, der assisterer formanden og direktøren under deres to-dages ophold i byen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    GDANSK: Danmarks tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen landede i går i Lech Walesa lufthavnen i Gdansk på et to-dages arbejdsbesøg i den historiske by.


    Danmarks udenrigsminister fra 1982 til 1993, Uffe Ellemann-Jensen, som var den første vestlige udenrigsminister der anerkendte de tidligere østlande efter kommunismens kollaps, er på besøg i Gdansk. Det sker som optakt til Baltic Development Forums årsmøde, der finder sted i Gdansk i oktober.

    Uffe Ellemann-Jensen er formand for organisationen.

    SE ELLER DOWNLOAD Program BDF Summit Gdansk 24. – 26. oktober 2011 her

    Regionen og byens gæst

    Uffe Ellemann-Jensen var i går aftes gæst hos politikere og embedsmænd i Pomorskie Regionen, og skal i dag deltage i et erhvervsmøde med fremtrædende personligheder i Gdansk. I formiddag besøger Uffe Ellemann-Jensen Gdansk Universitet.

    Baltic Development

    Uffe Ellemann-Jensen er uddannet Cand.polit. fra Københavns Universitet, og arbejdede i en årrække som journalist i blandt andet DR. Ellemann-Jensen var formand for partiet Venstre i årene 1984-1998. Han var udenrigsminister i Poul Schlüters regering fra 1982-1993. Trådte af som Venstres formand og statsministerkandidat, da det ikke lykkedes ham at føre Venstre til en valgsejr ved folketingsvalget i 11. marts 1998.

    Kendt debattør

    Uffe Elleman er kendt for sine meningers mod. I 2005 talte han dunder til Jyllands-Posten i Mohammed karikatursagen, og krævede chefredaktørens afgang.

    Da Irland i juni 2008 stemte nej til EU’s forfatningstraktat, gav Uffe Ellemann-Jensen på sin blog på Berlingske Tidende udtryk for, at Irland burde melde sig ud af EU.

    Ellemann og Lykketoft

    Sammen med en anden tidligere udenrigsminister, Mogens Lykketoft, er Uffe Ellemann-Jensen en fast del af TV2’s udenrigspolitiske program, Ellemann og Lykketoft.

    Baltic Development Forum finder sted i Gdansk fra den 24. – 26. oktober i Gdansk. Arrangementet gennemføres i samarbejde med den polske regering, EU, Gdansk by og Pomorskie Regionen.

    LÆS MERE
    Solidarnosc: Uffe Ellemann-Jensen om Gdansk

    Se vedhæftet program for Baltic Development Forum Summit her på siden.